Fru Møllers Mølleri
Bjeragerhougaard
Bjeragervej 35
8300 Odder
Tlf. 2178 2760

Lidt om hvem vi er - og hvad vi står for…

Vi hedder Bodil og Kim Møller, vi mødte hinanden på Vejlby Landbrugsskole i 1987, hvor vi begge gennemførte en landbrugsuddannelse. Siden har vi fået tre børn. Vi bor på Bjeragerhougård, hvor vi foruden Fru Møllers Mølleri også driver et landbrug med 500 søer og opdræt af slagtesvin. Desuden har vi 200 ha jord med forskellige kornsorter, græsfrø og raps.

Vi mener, at dansk landbrug gør et rigtig godt stykke arbejde. Vi landmænd har faktisk rigtig meget godt at byde på, og masser at fortælle.

Den "disneyficering" som i disse år præger den politisk korrekte holdning til det, at have dyr, kan være svær at hamle op med. Virkeligheden er ofte en anden end den medierne tror, de kender. Og ja, vi har produktionsdyr, og vores indtægt er afhængig af at kunne producere flest mulige af slagsen af en god kvalitet - moderne landmænd er forretningsfolk.

Når vi i forbindelse med vores mølleri skal kunne retfærdiggøre vores produktionsmetoder, får vi ofte stillet spørgsmålet: "Hvorfor omlægger I ikke til økologi". Vi forstår godt interessen for økologi. Men vi har alligevel valgt en anden linie.
Vi har valgt konventionelt landbrug, men det betyder ikke, at vi ikke tænker over hvordan vi producerer. Vi sprøjter kun i det omfang det er strengt nødvendigt, bruger ikke stråforkortere og gøder vores jorde med husdyrgødning og supplerer med handelsgødning.

Økologisk tankegang kan også være, at vi ikke transporterer vores produkter ret langt, og derved ikke forurener med CO2-udslip og medvirker yderligere til den globale opvarmning. Vi bestræber os på, at transporten fra vores produktion til vores samarbejdspartnere er så kort som muligt.

Vi lever af vores dyr og afgrøder, og jo bedre, vi passer på dem, jo bedre har vi det også. Vi tager ikke afstand fra økologi. Tværtimod lader vi os inspirere, og tager det til os, der passer til den livsstil, vi ønsker - og til de principper, vi har omkring sund livsstil med råvarer, der dufter, smager og giver optimal næring til os og vores kunder.

Og Co...

Hos Fru Møllers Mølleri ved vi, at vi ikke kan alting selv – derfor har vi gode legekammerater. Folk der inspirerer, udvikler og brænder for den sunde smag.

Hanne Hamann Petersen
- Sparringspartner og inspirator i bageriet.

 

 


Jan Østergård Gade
- Medstifter af Bjerager Lammekød I/S sammen med Fru Møller.

 

 

 

 


Anita Frank
- Vores ekspert på vinområdet – AFA VINE